Lise Heide-Jørgensen

Repræsenterer især udenlandske, tit danske, virksomheder. Rådgiver om erhvervsret, selskabsret og international privatret.

Praksis

Lise rådgiver sine klienter især om erhvervsret og repræsenterer dem i kommercielle tvister ved by- og landsret. Derudover rådgiver hun om selskabsret. Hendes klienter er aktive i forskellige brancher, heriblandt tekstilbranchen, emballageindustrien, idrætssektoren og banksektoren.

Mange af Lises klienter er danske. Hun vejleder disse klienter lige fra det tidspunkt, hvor de starter med at drive virksomhed i Holland, og rådgiver dem om etablering og struktur af selskabet. Derudover opretter hun forskellige kommercielle kontrakter, såsom distributionsaftaler, agentur-aftaler, samarbejdsaftaler, og forretningsbetingelser. Senere vender disse klienter regelmæssigt tilbage i forbindelse med "juridisk vedligeholdelse" eller når der er sandsynlighed for, at de bliver indblandet i en retslig tvist.

International privatret indgår i mange af Lises sager. Det kan f.eks. dreje sig om fuldbyrdelse af danske eller andre udenlandske domme i Holland, eller spørgsmålet om den hollandske domstol har kompetence, når en ikke-hollandsk part er involveret i proceduren i Holland. Lise bistår også hollandske parter, der driver forretning i Danmark eller har danske kundeforbindelser. Derudover har hun erfaring som voldgiftsdommer udnævnt af voldgiftsinstituttet i København (Danish Institute of Arbitration).

Uddannelse og erfaring

Lise læste jura i København. Hun tog eksamen i international og europæisk ret (1993) og hollandsk ret (1998) ved universitetet i Amsterdam.

Lise arbejdede henholdsvis ved universitetet i Amsterdam, landsretten i Haag og på generalanklagerens kontor. Lise har været advokat siden 2003 og har været partner i Schutte Schluep & Heide Jørgensen siden 2006. Hun fuldendte den post-akademiske specialuddannelse i selskabsret ved universitetet i Leiden i 2015.

Lises nationalitet er dansk. Hun har kendskab til dansk ret. Hendes arbejdssprog er hollandsk, engelsk og dansk, og hun er i stand til at læse svensk, spansk og tysk.

Biaktiviteter

Lise er siden 2006 formand for Danish Dutch Business Club (DDBC) og medlem af bl.a. den hollandske jurist-komite for menneskerettigheder, den hollandske forening for procesret, og Danske Advokater.

ARBEJDSSPROG

hollandsk | engelsk | dansk | spansk | svensk | tysk

KONTAKT

Lise Heide-Jørgensen
T +31 20 7173415
M +31 6 13221736
l.heide@sshj.eu

© SSHJ 2018 - website