Voldgift

Vi har mange års erfaring med at føre kommercielle voldgiftssager ved institutter som ICC, NAI, LCIA, DIS og CEPANI.

Det samme kan siges om voldgiftsrelaterede procedurer ved domstolene. Det kan f.eks. være anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser, tilsidesættelse af en voldgiftskendelse eller indsigelse mod voldgiftsdommere. Også bistår vi klienter med arrest eller sikring af bevisindsamling til voldgiftssager.

Selvfølgelig rådgiver vi også om, hvordan voldgiftsklausuler formuleres, såsom: hvilket voldgiftsinstitut er mest egnet, hvilket lands retsregler er indholdsmæssigt bedst at vælge, hvordan aftaler man de emner, som fortsat skal kunne forelægges en domstol.

Derudover udnævnes vores advokater jævnligt som voldgiftsdommere eller rådgivende jurister i forbindelse med procedurer ved NAI og ICC, og Alexandra er forfatter af den hollandske del af Practitioner's Handbook for International Commercial Arbitration. Hun bliver jævnligt anmodet om at give second opinions om hollandsk voldgiftsret, og hun har for nylig skrevet en sagkyndig rapport til brug i en procedure ved østcaribisk højesteret. Alexandra er i årevis blevet nævnt i Who is Who Legal som specialist i voldgiftsret.

Seneste voldgiftsrelaterede arbejde omfatter:

  • bistå en rumænsk virksomhed i en voldgiftssag ved ICC angående et krav på EUR 18 millioner i forbindelse med et byggeprojekt;
  • bistå en serbisk klient i en voldgiftssag ved NAI angående et krav på EUR 20 millioner;
  • sikre anerkendelse og fuldbyrdelse af flere voldgiftskendelser, afsagt i for eksempel Østrig, Schweiz eller Serbien;
  • fremlæggelse af en sagkyndig rapport om hollandsk voldgiftsret for østcaribisk højesteret;
  • fremlæggelse af second opinion om mulighederne i forbindelse med fuldbyrdelse af en østeuropæisk voldgiftskendelse i Holland, der vedrørte EUR 400 million.

For mere information kan De kontakte Lise Heide-Jørgensen.

© SSHJ 2018 - website